EyeReply søger 2 studenter til at blive vores nye:

RECRUITER

EyeReply position

HVEM ER DU?

Du læser på en videregående uddannelse på bachelorniveau. Du kunne have din daglige gang på KU, AAU, ITU eller CBS. Du tager initiativ, er selvmotiverende og vil gerne bidrage proaktivt til udviklingen af dine opgaver hos os. Du er fagligt dygtig og kan overskue og skabe system i dine ansvarsområder.

Du har interesse for markedsanalyse, kundeindsigt og brugerundersøgelser. Det falder naturligt for dig at kommunikere med andre over telefonen og du har i det hele taget flair for kommunikation og ved hvad Excel og Google Docs er. Du skriver et korrekt og letforståeligt dansk og engelsk. Kendskab til
metoder indenfor forbrugeranalyse, markedsanalyse UX/CX er en fordel, men vi forventer ikke, at du behersker hverken kvantitative, kvalitative eller biometriske metodetilgange som eksempelvis eyetracking.

DINE ARBEJDSOPGAVER

Din opgave bliver at supportere vores analyseteam med at rekruttere deltagere til interview og varetage opdatering og vedligeholdelse af vores eget panel af deltagere. Herudover vil der være selvstændige ad hoc opgaver.

Stillingen giver dig indsigt i rekrutteringsstrategier samt alle aspekter af vores services og i, hvordan vi arbejder med en bred vifte af de nyeste metoder indenfor forbrugerindsigt og brugertest, herunder traditionelle etnografiske metoder, online baserede undersøgelser og biometriske mål som eksempelvis eyetracking.

EyeReply_Contact_Us

EYEREPLY TILBYDER

8-15 timer ugentligt i et fleksibelt studiejob, hvor vi sammen planlægger dine timer alt efter dit studie og arbejdsopgaver.

Spændende arbejdsopgaver med fagligt dygtige kollegaer, som er passionerede i deres arbejde og de bedste indenfor deres felt. Du vil blive en del af et hyggeligt kontor, hvor vi er nede på jorden og hvor der er plads til et godt grin. Der vil være en fast timeløn.

ANSØGNINGSFRIST

Send din ansøgning så hurtigt som muligt, da samtaler vil foregå løbende, dog senest 15. juni , 2018.

Mærk din ansøgning “Recruiter” og send denne til iwanttowork@eyereply.com sammen med CV og eventuelle anbefalinger.

EyeReply apply

WHAT ARE YOU WAITING FOR?

css.php