Skarp erfaren researcher søges til EyeReply

Vi søger en stærk og selvkørende researcher, der har lyst til at være en del af et fagligt stærkt team, der går langt for at hjælpe vores kunder med at undersøge og optimere kommunikationen og brugeroplevelsen ved deres produkter og services.

Hvem er vi?

EyeReply er en nytænkende analysevirksomhed med fokus på services inden for optimering af visuel kommunikation og brugeroplevelse. Vi evaluerer både offline og online kommunikation, digitale såvel som analoge medier, hvor vi undersøger, om kommunikationen effektivt kommunikerer med modtagerens behov og understøtter den reelle brugssituation samt giver en god brugeroplevelse. Vi anvender både traditionelle, holdningsbaserede og etnografiske metoder til analyse af adfærd og holdninger samt implicitte mål som eksempelvis eyetracking i afdækningen af effekten af visuel kommunikation på alle typer af medier, bl.a. produktemballager, apps, skiltning, magasiner, annoncer og outdoor, websites.

EyeReply har de største offentlige myndigheder, private virksomheder og NGO’er blandt vores kunder.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af vores analyseteam. Du får dine egne research projekter, herunder projektstyring, undersøgelsesdesign, gennemførelse af dybdeinterviews, analyse af data og rapportering.

Stillingen giver dig indsigt i alle aspekter af vores services og i, hvordan vi arbejder med en bred vifte af de nyeste metoder inden for forbrugerindsigt og brugertest, herunder traditionelle etnografiske metoder, holdningsbaserede undersøgelser, adfærdsanalyse og biometriske mål som eksempelvis eyetracking. Der er ‘højt til loftet’ og du kan i høj grad påvirke dine opgaver efter dine kompetencer og engagement.

Hvem er du?

Du brænder for markedsanalyse, kundeindsigt og brugerundersøgelser.  Du har flair for tal og kommunikation og ved, hvad Excel, Pages og Keynote/Powerpoint er. Du har minimum 4 års relevant erhvervserfaring efter afslutning af din videregående uddannelse fra KU, AAU, ITU, DTU eller CBS. Du tager initiativ, er selvmotiverende og vil gerne bidrage proaktivt til udviklingen af dine opgaver hos os. Du er fagligt dygtig og kan overskue og skabe system i dine ansvarsområder. Du skriver et korrekt og letforståeligt dansk og engelsk. Kendskab til metoder inden for forbrugeranalyse er et krav, og vi forventer, at du har erfaring med, og behersker, kvantitative, kvalitative og/eller biometriske metodetilgange som eksempelvis eyetracking. Vi forventer at du har erfaring med selvstændigt at planlægge og gennemføre kvalitative forbrugerundersøgelser samt hands-on erfaring med moderation af dybdegående interviews, workshops og etnografiske undersøgelser.

Vi tilbyder

  • – Fuldtidsstilling.
  • – Spændende arbejdsopgaver på projekter med de største danske og internationale brands.
  • – Fagligt dygtige kollegaer, som er passionerede i deres arbejde og de bedste inden for deres felt.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning så hurtigt som muligt, da samtaler vil foregå løbende, dog senest 24. maj, 2019.

Mærk din ansøgning “Researcher”, og send den til work@eyereply.com sammen med dit CV og eventuelle anbefalinger.

Vil du vide mere, så kontakt os på telefon +45 3124 6588.

css.php